Ansøg

SoMe Science
Akademiet

Næste ansøgningsfrist: TBA

Start: TBA

Er du vild med sociale medier?

Interesserer du dig for videnskab?

Så er det nu du har chancen for at skabe content ud fra vilde eksperimenter sammen med de bedste science-folk i mediebranchen.

SoMe Science Akademiet tager dig på 5 camps. Udover masser af videnskabelige forsøg og inspiration, bliver du trænet af en professionel instruktør og stand up artist

Sådan gør du

1

Læs teksten, og forbered 3 filer:
Din skriftlige ansøgning
Dit CV
Din videoansøgning

2

Udfyld hele skemaet, og upload:
Din skriftlige ansøgning
Dit CV
Tryk: Indsend.

3

Brug WeTransfer-knappen til at uploade
Din videoansøgning

1

SoMe Science Akademiet tilbyder 10 pladser til influencere, der vil forstå, forklare og forsøge sig med videnskab, for at gøre følgerne klogere – og verden bedre.

I løbet af ni måneder kommer du på fem weekend-camps, der byder på inspirerende oplæg, content guidance og networking med heros, nørder og mediefolk. Du får mulighed for at prøve vilde eksperimenter og låne det fedeste udstyr, så du kan kreere sejt content til dine egne kanaler.

Hvis du er nysgerrig på videnskab og kan formidle på sociale medier, så send os en ansøgning via formularen herunder.

Din ansøgning skal være en video af dig selv, hvor du fortæller, hvem du er og hvorfor du har lyst til at være med på SoMe Science Akademiet. Som tillæg til videoen skriver du en side om hvad DU synes, du mangler for at lave flere og federe science-historier. Den tredje og sidste del af ansøgningen skal være et CV, altså fakta om hvad du har lavet af spændende og relevante ting indtil nu.

Praktisk information

Vi vælger 10 deltagere til akademiet ud fra alle de ansøgninger, vi modtager.

I udvælgelsen kigger vi på om du har:

– Erfaring med produktion til sociale medier
– Erfaring med at forstå og forklare fakta og videnskab
– Interesse i at udvikle dig professionelt
– Behov for det akademiet kan tilbyde

Du får besked om du er optaget på akademiet i august.

Du skal regne med et tidsforbrug på ti kursusdage fordelt på fem weekender i perioden fra september til maj plus forberedelse og produktion om science til dine egne kanaler i imellem camps’ene.

Første camp ligger i september i København. Derefter ligger de med 2 måneders mellemrum og afslutningscampen finder sted i maj.

Hver camp har vi fyldt med inspiration, eksperimenter, praktiske øvelser og produktion. Imellem camps’ene tilbydes du udstyr, produktionshjælp, content guidance eller andet, der hjælper dig til at fortælle science på dine egne platforme.

Akademiet er tilrettelagt så influencere, der har travlt med produktion/arbejde/studier i hverdagen kan deltage i de fem weekend-camps og ellers lægge forberedelse og produktion ind, hvor det passer. Camps’ene vil være oplagte at producere indhold fra.

Forventninger, vilkår og det-med-småt
Akademiet er et ikke-kommercielt projekt finansieret af Novo Nordisk Fonden, der støtter naturvidenskabelig formidling rettet mod unge. Det betyder:
– Du får gratis overnatning, transport og forplejning.
– Du får adgang til udstyr og gratis produktionshjælp og content guidance
– Du forpligter dig til gengæld til at deltage i alle fem camps, som løber fra fredag eftermiddag til søndag aften.
– Du modtager ikke løn for at være på kurset eller penge for de produktioner, du laver på kurset. Til gengæld kan du frit bruge alt, hvad du laver i løbet af kurset på dine egne kanaler. Du skal blot tagge #somescience.
– SoMe Science får også ret til at vise dit output, så vi kan præsentere akademiet online, til live-events eller få dine produktioner vist på TV.
– Du skal være over 15 år og kunne deltage på weekend-camps’ene med overnatning og videoproduktion.

Er du i tvivl om akademiet er noget for dig eller har du andre spørgsmål?
Så kontakt os på akademi@somescience.dk eller ring til Lars Torp 60544383

Når du indsender din ansøgning, giver du os lov til at dele dine oplysninger i ansøgningsudvalget. Ansøgningsudvalget har tavshedspligt. Vi gemmer din ansøgning i 1 år, hvis der bliver en plads ledig senere. Optages du på akademiet gemmer vi dine oplysninger i 5 år til brug for revision og medarbejdere, der har et arbejdsrelateret behov. Du kan til enhver tid få oplyst, hvad vi opbevarer af persondata vedrørende dig. Og du kan til enhver tid få oplysningerne slettet, hvis du henvender dig til info@somescience.dk. Dette samtykke gives til Thin Green Line Productions, der er dataansvarlig for SoMe Science Akademiet. Når du afkrydser i skemaet erklærer du dig indforstået med ovenstående og giver samtykke til, at mine persondata behandles som beskrevet.

2

Udfyld hele skemaet, og upload din skriftlige ansøgning og dit CV
Tryk: Indsend.

    13 + 15 =

    3

    Brug WeTransfer-knappen herunder til at uploade din videoansøgning
    Knappen bliver aktiv, når du har fuldført trin 2.