Akademi & Award

Forstå – Forklar – Forsøg!

SoMe Science arbejder for at skabe mere interesse for videnskab og fakta blandt unge.

SoMe Science Akademiet er for danske influencere og science-talenter, der ønsker at forstå, forsøge og forklare videnskab bedre, sjovere og klogere på egne kanaler og platforme.

SoMe Science Awarden er en ny formidlingspris, der er åben for alle og gives for årets bedste danske science-historie på sociale medier.

SoMe Science Squad 2020 er de ti deltagere, der ansøger og udtages på det første SoMe Science Akademi. Deltagerne får inspiration og adgang til udstyr, produktionshjælp, content guidance og networking med heros, nørder og professionelle mediefolk. 

SoMe Science Staff er holdet bag akademiet og awarden. Professionelle branchefolk hentet fra tv, film, comedy, science og digitale bureauer. 

SoMe Science Mission er at nå unge i fritiden med naturvidenskabelig indhold. For netop fritiden er ens egen. Her er ingen voksne – hverken lærere, pædagoger eller forældre. Fritiden er lystbetonet og tit i fællesskab med venner.

Thin Green Line Productions står bag SoMe Science og er ansvarlig for akademiet og awarden. Projektet samarbejder med bl.a. DTU, DR og SplayOne samt en lang række undervisere og producere, som kobles til akademiets deltagere.

Novo Nordisk Fonden har støttet SoMe Science under fondens tematiske program “Nytænkende kommunikation og debat om naturvidenskab og teknologi”.

DTU Science Show

DTU Science Show

Undervisere

Specialtrænede studerende der optræder med eksperimenter og forsøg for at fortælle om science i hverdagens fænomener. Fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Kåre Nielsen

Kåre Nielsen

Underviser

Kåre Nielsen er DRs ex-Store Nørd og har brugt de sidste 9 år på at forstå, forsøge og forklare alverdens eksperimenter og vilde stunts for rullende kameraer. Nu producerer han film og optræder både foran og bag kameraet.

Christina Sørensen

Christina Sørensen

Underviser

Christina Sørensener teaterleder på Teater Play (Teater & Comedy Club). Underviser og instruktør inden for skuespil og standup. Trimmer og finpudser store shows inden de skal på de store scener og turnéer.

René Fléron

René Fléron

Underviser

René Fléron underviser og forsker i at bygge satelliter på DTU Space. Det handler om at skrumpe teknologier så de fylder og vejer mindre. Når teknologien bliver mindre kan man enten få mere med på samme mission eller bygge små rumskibe, der kan flyve hurtigere.

Lasse Winther

Lasse Winther

Underviser

Lasse Schmidt, Youtube vært, DR Nyheder: Jeg er nørd ind til benet, og ELSKER alt, der bare indeholder en smule naturvidenskab. Helt generelt er min drøm at alle får en lille smule mere forståelse – både for vores verden og for videnskabens metoder. Jeg håber at kunne opnå den ved at drage samfundsstof ind i videnskaben og drage videnskab ind i samfundsstof – ingen af delene kan stå alene.

Jakob Svendsen

Jakob Svendsen

Underviser

Jakob Svendsen, Standup komiker: Jeg er en kombination af standup komiker og Cand. Scient.
Jeg elsker at få folk til at lytte og gerne grine – hvad enten det er komik eller undervisning. “Hvor man kan lære, kan man også grine – og omvendt.” – jeg er ret sikker på det var Platon der sagde det.
Katrine Krøjby

Katrine Krøjby

Content guide

Katrine Krøjby er content guide på SoMe Science. Hun har skabt originalt indhold til blandt andet Vice, DR3, DR Videnskab og har en fortid som en af de første professionelle bloggere i Danmark.

Stine Jacobsen

Stine Jacobsen

Advisory Board

Stine Jacobsen Projekt- og teamleder på Videnskab.dk for udvikling og YouTube-kanalen, Tjek, som er Videnskab.dks ungdomsmagasin med videoer, der kan gøre dig klogere på alt, der rør sig i et ungt liv.

Lasse From

Lasse From

Advisory Board

Lasse From Som redaktionsleder for tre redaktioner hos DR Viden i Aalborg arbejder Lasse med videnskabsformidling til daglig. Han producerer digitale fortællinger, både grafisk bårede nyhedsfortællinger, videnskabelige videoexplainere og programmerede fortællinger.

Jan Warborg

Jan Warborg

Advisory Board

Jan Warborg er creative hos Splay One, hvor han udvikler reklamekampagner og programmer til broadcast, primært henvendt til det unge publikum. Udover dette ved Jan enormt meget om danske influenter, da han har været med til at udvikle og fremme influencerbranchen i Danmark helt fra starten, bl.a. i redaktionen på awardshowet Guldtuben af flere omgange, og som manager for flere influenter.

Lars Ostenfeld

Lars Ostenfeld

Kursusleder og underviser

Lars Ostenfeld er kursusleder på akademiet og derudover idemager og producer af tv-formater og produktioner til DR. Lars står bag markante og vilde produktioner, live-events og eksperimenter til tv og digitale platforme. Og så har han skrevet mere end 14 bøger.

Lars Torp

Lars Torp

Projektleder

Lars Torp er executive producer på SoMe Science og founder af Thin Green Line Productions med en lang karriere inden for TV-branchen som chef for DRs videnskabs-, satire- og talentprogrammer. Lars startede selv sin karriere i DRs Ungdomsredaktion.

Marie og August Krogh

Marie og August Krogh

Pionerer

Marie og August Krogh lever ikke længere, men de har æren for, at SoMe Science kan realiseres. Parret var – både hver for sig og sammen – pionerer indenfor lægevidenskabelig forskning, og deres engagement indenfor insulinfremstilling førte til grundlæggelsen af Novo Nordisk, som idag hjælper diabetespatienter over hele verden. Og giver fondsstøtte til bl.a. SoMe Science.

Samarbejdspartnere

Site by www.sigrun.nu